Disse to klasser holder til i Gul Bygning. De har her også et gruppe-/hyggerum til rådighed, hvor de kan arbejde i timerne eller hygge i frikvarterene.
Vi lægger vægt på høj faglighed i både de boglige som praktiske-kreative fag, og vi forventer at eleverne møder forberedt til undervisningen. Overbygningen er ret boglig og arbejder målrettet mod de afsluttende prøver i 9. klasse. Klasserne har deres terminsprøve i januar måned. Der bliver givet karakterer for alle afleveringer.
Vi prioriterer lejrskoler højt, og derfor er vi afsted hvert år. I 9. klasse er det altid en tur til udlandet. 8. og 9. klasse er i praktik en uge og 8. klasse har desuden en introuge på forskellige uddannelsessteder.