Her kan du læse om hvordan det hele startede – både med hensyn til friskolen og efterskolen. Teksterne er let redigerede uddrag fra efterskolens jubilæumsskrift “Efterskole i 100 år” fra 1990. Illustrationerne er også herfra.
Friskolen
Vinde Helsinge Friskole blev oprettet 1867. På den tid var der åndeligt røre på Vestsjælland – højskolerne i Vallekilde (1865) og Høng (1866) blev især formidlere af de tanker og ideer, som var sat i gang af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig og af højskole- og friskolemanden Christen Kold.
Det fortælles, at til efterårsmøderne kom folk kørende i hestevogne fra hele Vestsjælland medbringende sengetøj, for møderne varede i flere dage.
Efter sådan en sammenkomst var man ladet op til at sætte noget af det i værk, som man havde hørt om og var blevet optaget af. Rundt om på egnen oprettedes frie kirker (valgmenigheder) og frie skole, hvor terperi og udenadslære var bandlyst. Gennem det levende ord, fortælling og sang skulle bibel- og fædrelandshistorien tilegnes.
Kirke Helsinge sogn var et af de steder, hvor en kreds af mennesker blev enige om at oprette en friskole for deres børn. I efteråret 1867 afholdtes et møde med Christen Kold, som bl.a. fortalte om de praktiske problemer ved at oprette en friskole. Han medbragte oven i købet en lærer – en elev fra sin højskole på Fyn, Hans Andersen, som straks begyndte at holde skole for de tilmeldte børn. Det foregik i en stue på en af gårdene. Dermed var Vinde Helsinge Friskole i gang.
Desværre blev Hans Andersen kun 2 år ved skolen og efter en epidemi (difteri) der kostede 2 elever livet, måtte man indstille skolevirksomheden, og børnene måtte over i den offentlige skole. I 1873 kom skolen i gang igen. Man ansatte en ny lærer, Jens Kristensen, og i 1874 byggede man egen skolebygning på en grund skænket af gårdejer Niels Kristensen.
Hans søn Jens Nielsen var elev i friskolen lige fra skolens start. Han fortalte om disse år i den offentlige skole: “Skolen var et helvede for mig som kom fra Friskolen. Læreren gjorde nar ad mig fordi jeg stammede, bankede mig fordi jeg ikke læste godt nok. Min far måtte bære mig over i skolen. Jeg gjorde mig syg og skjulte mig for at blive fri og jeg sagde til far: Du kan slå mig ihjel, men jeg går ikke i skole!” Måske var det denne standhaftighed der fik faderen til at gå så stærkt ind for at få Friskolen i gang igen?
Jens Nielsen fortalte: “Da jeg kom i Friskolen hos lærer Kristensen var det som jeg slap ind i Himmerig. Jeg gik i skole hver dag, og der kom en ukendt læselyst over mig.” Jens Nielsen bevarede sin kærlighed til skolen hele sit liv. Han overtog gården efter faderen og blev formand for skolen og senere tilsynsførende.
Efterskolen
1879 efterfulgtes lærer Kristensen af Niels Andersen fra Mors. Han blev ansat for en løn af 500 kr. om året og giftede sig kort efter med Theodora Dybdahl. Ægteparret blev på skolen til 1910, og det blev i den periode at efterskolen – eller fortsættelsesskolen som man kaldte den dengang, kom i gang. Herom fortæller Niels Andersen i sin erindringsbog fra 1927:
“Som Tiden gik erfarede jeg, at velbegavede Børn i 12 Aars Alderen ikke kunne naa stort videre, saadan som Skolen var indrettet med to Klasser, selvom jeg havde lidt af en Tredie Klasse om Vinteren; thi jeg kunde ikke være baade her og der og manglede ogsaa den fornødne Dygtighed til at undervise i Naturfagene, derfor kom Tanken om en Fortsættelsesskole med udvidet Undervisning for de fremmeligste af den i 12-14 Aars Alderen, som skulde undervises sammen med de konfirmerede.
Derfor skrev jeg til Schrøder i Askov, om han ikke havde en Elev på den Udvidede Skole, som kunde passe for os; men jeg turde ikke love mere end 100 Kr. i Løn for den første Vinter.
Han sendte os da til November 1890 Jens Nylev, 23 Aar gammel. Det var noget af en Begivenhed den Gang for os; med stor Spænding ventede vi den ny Lærer. Vore Smaadrenge, Jens og Hjalmar, stod paa udkig ved Skolen.
Endelig kom de styrtende ind og raabte i Munden paa hinanden: “Nu kommer han langs Grøften fra Helsinge af!” Ved at flytte et skillerum i vor Dagligstue indrettede vi en Slags Skole der, som til Nød kunde rumme 10-11 Elever. Fra starten havde efterskolen 7-8 elever, som boede hjemme. Først langt senere begyndte en del af eleverne at bo på skolen.
Der er sket meget siden dengang det hele startede. Idealerne er de samme men bygningerne og metoderne er frisket noget op i takt med tiden. I løbet af de sidste år er profilen blevet mere og mere rettet mod idræt, og i sommeren 2012 skiftede efterskolen navn til Vestsjællands Idrætsefterskole.