Det grundlæggende for os er den personlige udvikling, der sker i mødet mellem børn, elever og de øvrige medarbejdere.
Vi tror på, at dannelse sker ved at kombinere udvikling af menneskelige kompetencer og faglige kompetencer.
Følgende er vigtige nøgleord for os: Fællesskab, livsglæde, tolerance, ansvarlighed, omsorg, relationer, samarbejdsevne og selvværd.
Vi tror, at grundlaget for udvikling er trygge rammer og et nært samarbejde mellem hjem og os.
Værdigrundlaget er resultatet af en arbejdsproces i bestyrelse og medarbejderråd. Der skal årligt laves en evaluering af skolens arbejde ud fra værdigrundlaget.
Evalueringerne vil blive gennemført seperat på friluftsgården, i friskolen og i efterskolen.